Natur-borgermøde den 30. april 2023
Har vi den natur i Brønderslev, vi gerne vil have? Skal vi have mere? Skal vi passe bedre på den, vi har? Hvad synes du?Kom til natur-borgermøde den 30. april i Kulturhuset i Hjallerup kl 13-16.30
Som medlem af Danmarks Naturfredningsforening og bosat i Brønderslev kommune får du her en invitation til deltage i et møde om naturen i Brønderslev. Vi er meget interesseret i, hvad netop du mener om naturen i Brønderslev. Du er selvfølgelig også meget velkommen, selvom du ikke umiddelbart har en holdning. Kom og hør om de væsentlige naturområder som Store Vildmose, Nørre Å dalen, Jyske Ås og kysten ved Asaa.
Når vi indkalder til mødet, skyldes det, at vi har indtryk af, at der kan gøres mere for naturen i Brønderslev, og at der findes mange som dig – måske – der gerne vil give naturen en hånd.
Derfor har vi sammensat et program, der gør dig klogere på naturen:
- 13.00-13.20: Velkomst ved Kristian Ørsted Pedersen. Styrken ved Danmarks Naturfredningsforening (DN) og de lokale indsatser.
- 13.20-13.40: Bestyrelsesmedlemmer i DN Brønderslev fortæller kort om, hvordan de har arbejdet med naturen.
- 13.40-14.00: Natur- og miljøchef Benn Erik Grav fra Brønderslev Kommune fortæller om frugtbart samarbejde mellem DN og kommune.
- 14.00-14.20: Her findes den gode natur i kommunen ved Gorm Pilgaard Jørgensen.
- 14.20-14.40: Udfordringer og løsninger for naturen ved Asger Nielsen.
- 14.40-15.10: Pause med kaffe, kage og fri snak.
- 15.10-16.10: Åben snak og diskussion. Hvad er vigtigt for dig? Har vi den natur, vi gerne vil have? Hvad burde man tage fat på?
- 16.10-16.30: Hvordan kommer vi videre? I slutningen af mødet vil vi lodde stemningen for at tage en ny snak om arbejdet med naturen i Brønderslev.
Det er naturligvis fuldstændig uforpligtende. Men det kunne da være dejligt for naturen og os alle sammen, hvis vi kunne samle kræfterne, og give naturen i Brønderslev en hånd.
Derfor slutter vi af med at spørge, om I kunne være interesserede i at mødes igen med henblik på mere konkret handling i forhold til at tilføre nye kræfter til lokalforeningen af Danmarks Naturfredningsforening i Brønderslev.
Naturmødet finder sted den 30. april i Kulturhuset i Hjallerup, Nørre Alle 3, 9320 Hjallerup.
Se mere på www.broenderslev.dn.dk.
Vi glæder os til at se dig.
De bedste naturhilsner Danmarks Naturfredningsforening i Brønderslev
Tilmeldning via e-mail til Kristian Ø Pedersen: kop@dn.dk